Paa salsa-klub i Quito. Med det skiltes vores veje. Ellen og Joergensen tog til Galapagos og imorgen (d. 26. april) tager vi til Columbia.
Mitad del Mundo! 4 piger staar paa aekvator.
Som tak for husly lavede vi frikadeller og kartofler med brun sovs til Andrés og hans familie. (Senere fandt vi desvaerre ud af at moren hverken kunne lide svinekoed eller loeg.. upsi..)
Vi vendte tilbage til Quito for mere sightseeing med vores private guide: Andrés, som vi ogsaa boede hos.
Alle mand. (minus fotografen, Selma)
Kaempe-vandfald der efterlod os gennembloedte paa et oejeblik. (paa trods af regnslag)
Ellen og Joergensen havde venner i Quito, saa vi var en flok paa 9 unge, der tog paa roadtrip i jeeps til byen Baños, et par timers koersel vaek.
Sofie vendte tilbage til Bolivia, mens vi tog med Ellen og Joergensen videre til hovedstaden, Quito. Den ligger lidt hoejt og er en anelse koelig, men heldigvis kunne vi varme os i de varme kilder lidt syd-oest for byen.
Lea og Sofie var vilde med at snorkle..
Frygt for dyrelivet. Selma og Joergensen havde besvaer med at komme forbi aggresiv blaa-foddet Boobie, der spaerrede stien.
Vi havde desvaerre ikke raad til at tage til Galapagos-oeerne i denne omgang, saa vi valgte det billigere alternativ: Isla de la Plata. Her er vi paa vej ud til natur-reservatet hvor oeen ligger.
Den glade foedselar i ny kjole, med strand og palmer i baggrunden. 
Alle ingredienserne til en 20-aars-foedselsdag: Kanelsnegle og sodavand (med rom) 
D. 14. april blev Lea vaekket med dansk foedselsdagssang, flag og lys. Her laeser hun kortet fra sine foraeldre, som Selma havde smuglet med hele vejen fra Danmark.
Sjov paa stranden. (Her er vi 8 aar gamle..)
Efter Guayaquil tog vi til Ecuadors mest beroemte strandby, Montañita. Her moedtes vi med Ellen og Joergensen igen. Paa billedet kan man se os i gang med vores favorit-beskaeftigelse: Kort og kaffe. (vi er 80 aar!)
Naeste stop i Ecuador var landets stoerste by, Guayaquil. Her er de ellers klassiske duer erstattet med leguaner paa byens mange pladser. En aendring som Sofie og Lea ikke var helt trygge ved. (Isaer ikke naar en af dem befinder sig under den baenk man sidder paa..)
D. 5 april kom vi til Ecuador. Vi sprang af bussen i Machala (der ikke havde meget andet end bananer at byde paa) og tog derfra en baad til den lille oe Jambelí. Om aftenen fejrede vi et nyt land med stegte bananer med ost og oel dertil.
Selma nyder stranden efter halvanden maaned i kulden i Bolivias og Perus bjerge.
Sushi og papvin i Máncora.
Da vi var i Lima moedtes vi med Sofie Ravn, som skal rejse rundt med os de naeste par uger. Efter et par dage i Lima rejste vi videre nordpaa til den lille surfer-beach-by Màncora. Her noed vi solen, drak kokosmaelk paa stranden og fik vores allerfoerste surfing-lektioner af de lokale drenge.
Solnedgang over Stillehavet i Lima
D. 29 marts kom vi til Perus hovedstad Lima. Det er en stor, graa og farlig by saa turister maa ikke gaa alene rundt nogen steder. Alle ville hele tiden passe paa os. Her har vi faaet foelge af nogle soede damer, der gerne ville passe paa 3 lyshaarede piger.
Udsigten over Macchu Picchu fra toppen af Wayna Picchu. (til venstre sidder vores svenske foelgesvend Anna, som vi rejste lidt rundt med)
Formiddagen gik med at bestige bjerget som ligger ved siden af ruinerne; Wayna Picchu. Inka-trapperne var ret stejle, saa her ses en bange Lea.
D. 27. marts tog vi ud for at se Perus turistattraktion nr. 1: Machu Picchu. Vi ville vaere de foerste (ligesom alle de andre) saa vi tog den foerste bus der gik kl. 05:30 om morgenen. Desvaerre var det saa taaget da vi kom derop, saa de foerste par timer -indtil solen stod- gik med at vaere desorienterede og tage billeder af lamaer.
Fra Cuzco tog vi paa tur til byen Ollantaytambo, som ligger paa vejen til Machu Picchu. Byen er fuld af inka-ruiner man kan lege i.
Soendag d. 23. marts kom vi til Cuzco i Peru. Vejret var fint og her spiser Lea den peruvianske specialitet: Choclo con queso. (majs med ost)