onsdag den 20. februar 2008

La Paz

Sofies hjem i La Paz - et lille vaerelse hun har lejet hos en boliviansk familie.

Efter 2 uger i Chile krydsede vi graensen til Bolivia og ankom (men en anelse hoejdesyge) til hovedstaden La Paz, hvor vi fandt Sofie Ravn der har boet i byen i 7 maaneder.

San Pedro de Atacama

Lea bestiger et saltbjerg.

Med faktor 30 og cykler i oerkenen! (Det hvide i baggrunden er salt)


Noget helt andet er oerkenen i dagslys.. Meget varm og med meget skarp sol! Men flot.


Efter 23 timer i bus kom vi til San Pedro de Atacama, som ligger i Atacama-oerkenen i det nordlige Chile. Her var vi ude og se paa stjerner 4 km uden for byen, midt ude i ingenting i "valle de la muerte" = doedens dal:(



Valparaìso

Valparaìso ligger paa en bjergskraaning og er kendt for sin boheme-stemning og sine stejle gader fyldt med fin graffiti.
Efter 6 dage i Santiago tog vi til kystbyen Valparaìso. Og her er vores foerste moede med Stillehavet!

mandag den 4. februar 2008

Santiago de Chile

Udsigt over Santiago. (Andesbjergene kan evt skimtes i baggrunden under byens heftige og problematiske forurening)

Soendag d. 3. feb. krydsede vi graesen til Chile. Et helt nyt land og en ny Servas-vaert i hovedstaden Santiago. Denne gang den 29-aarige, rige boersmaegler: Alvaro Soto Montero. Som til vores held, oven i hatten, er medejer af en Salsa-klub, (ses her paa billedet) hvor vi fik vores foerste lektion i chilensk salsa.

Mendoza, Argentina

En ikke saa kritisk vinsmager skaaler og siger farvel til Argentina for denne gang.

Vores sidste dag i Argentina lejede vi cykler og cyklede rundt til Mendozas vingaarde, som siges at vaere nogle af de bedste i Argentina. God vin ved vi desvaerre ikke saa meget om, men der var gratis smagsproever, saa vi havde det sjovt.



Paa bjergvandring i Mendozas naturreservat. (Andes-bjergene)





I Mendoza fik vi vores foerste Servas-vaert: Francisco Morón. En rar, gammel, kaederygende mand, som i sin tid boede paa Cuba (og arbejdede med Che Guevara... Wauw!). Han kone doede for 3 aar siden, og han er ikke den store madlaver, men her har han alligevel lavet lidt cubansk mad til os: Kylling kogt i oel med ris, loeg og aerter. Ellers stod vi for madlavningen til os alle tre, og i loebet af de 5 dage vi boede hos ham, stod menuen bl.a. paa (oksekoeds-)frikadeller og kartofler med brun sovs.


Foer vi tog videre fra Córdoba til Mendoza, kunne vi lige naa et stop i den "aerke-tyske" bjergby Villa Belgrano, for lidt alpekultur.